Sammen er vi stærkere
Så støt Videbæk Borgerforening
Den støtter dig

 

TILBAGE                       

Referat fra mødet den 25. maj 2010

Godkendelse af referatet fra sidste møde

Referatet godkendes og underskrives.

 

Orientering fra medlemmer

Jan har lavet et udkast til folderen, som skal deles ud til gå-gade marked fredag i uge 22. Den rettes til, og Erling finder ud af, hvad det koster at få den trykt.

Formanden for menighedsrådet har bedt Erling lave en skrivelse ”status for Videbæk Borgerforening”, som skal mures ind i den ny kirke, når den står færdig.

 

Status for igangværende projekter

Status for hundeskoven: De er ikke gået i gang endnu, men har lovet den står færdig inden sommerferien.

Status for aboretten: Er ikke godkendt endnu, men det forventer vi, at den bliver i løbet af efteråret.

Status for anlægget: Vi har malet en stor del af legepladsen, men er ikke færdige.

Status for blomster i byen: Kommunen og Handel og Erhverv har lovet at plante lyng omkring Hedepigen samt stille nogle blomsterkummer op omkring hende.

 

Godkendelse af nye vedtægter for foreningen

Vedtægterne er rettet til og godkendes af bestyrelsen. Vi planlægger en ekstraordinær generalforsamling til efteråret, hvor der skal stemmes om den.

 

Foreningens hjemmeside

Vi skal have lavet en underside, der hedder ”De støtter os”, hvor vi skriver, hvilke firmaer, der støtter os og evt. laver link til deres hjemmeside.

Desuden skal vi snarest have rettet under ”Bestyrelsen”, så den er up to date.

 

Gennemgang af festugens program

Til open by night vil vi være til stede fra kl. 18 til ca. 20 og dele vores folder ud. Den vil ud over det blive delt ud ved vores øvrige arrangementer i løbet af ugen. Anita medbringer skilt og finder et sted, hvor vi kan stå.

 

Grundlovsfesten: Vi har styr på kor og lyd. Erling taler med Gustav Krogsgaard om talerstolen.

Erling taler med Bent om øl og Niels taler med Brugsen om sodavand samt får lavet en kurv til taleren.

Niels kan ikke få fat i hende, der står for borde og stole. Vi dropper det og opfordrer til, at folk selv medbringer tæpper eller stole.

Koret skal have en sodavand eller øl for deres arrangement.

 

Byvandring: Vi kan ikke få fat i et trådløst head-set, men låner Niels’ datters megafon. Bent vil gerne være med til at have kaffe og kage klar. Folk skal tilmeldes til dette, inden vi går ud på turen.

 

Kæmpe gynge: Der er fundet et sted i anlægget, hvor folk kan prøve at gynge ud over vandet. Prisen bliver 50 for voksne og 25 for børn. Aldersgrænse 10 år.

Jan laver udkast til en flyer, som skal lægges sammen med vores folder. Den skal indeholde vores program for festugen. Samme flyer bliver sendt til Astrid, så hun kan lave den som en lille annonce til avisen.

 

Medlemsforhold og aktiviteter

Status er det samme som sidst. Vi er p.t. ca. 130 medlemmer. Niels sender en oversigt over medlemmerne til os alle sammen samt en liste over dem, som endnu ikke har betalt.

Anita vil prøve at snakke med Bent om, om vi kan lave en aftale om at give en menu til medlem nr. 150-200-250 osv.

 

Økonomi og budget

Status er som sidst.

 

Pressen og orientering

Anita har talt med Astrid. Hun vil meget gerne støtte op om foreningen og skrive noget i hver uge.

Til næste uge vil Anita sende en skrivelse samt nogle billeder ang. maling af legepladsen i anlægget.

Emner til fremover: Vedtægtsændring og ekstraordinær generalforsamling, 100 års jubilæum, Bent sponsorer middag (hvis han vil det).

 

Eventuelt og næste møde

Cristina vælger at tage ”barselsorlov” fra bestyrelsen fra efter festugen og et halvt eller et helt år efter, evt. til hun starter arbejde igen omkring juni næste år. Holger træder ind i bestyrelsen i hendes sted.

Næste møde tirsdag den 22. juni kl. 19.00 hos Erling.