Sammen er vi stærkere
Så støt Videbæk Borgerforening
Den støtter dig

      


 

TILBAGE


 

5. juni 2009 var der grundlovsfest i Videbæk anlæg. Det var første gang borgerforeningen skulle prøve at stå for det, så vi havde lidt begyndervanskeligheder.  

Vi brugte det meste af formiddagen til at sætte scene, talerstol, fadølsanlæg, popcornmaskine og stole op. Scenen og talerstolen voldte os en del problemer, idet vi ikke kunne få lyden til at blive optimal til Karen, som skulle spille og synge for os. Vi måtte kalde på assistance og få fat i nogle højtalere, som kunne spille, og alt dette resulterede i, at vi blev 20 minutter forsinkede.

Da vi endelig kom igang, lagde Alex Lind, tidligere borgmester i Spøttrup Kommune og formand for "Det skæve Danmark" ud
 med en rigtigt god tale, hvor han kom omkring grunden til at man holder grundlovsdag såvel som omkring Videbæk by.

Da Alex var færdig blev det Karen Kousgaards tur til at spille på guitar og synge. Hun sang både lidt kendte og lidt af hendes egne sange. En dejlig underholdning.

Vi synes, det var en dejlig dag, som vi bestemt lærte meget af, og skal vi holde det igen fremover, ved vi nu, hvad vi kan gøre bedre.
Vi vil gerne sige mange tak til Bent Gråkjær fra Westergaards hotel for lån af fadølsanlag og hjælp, da den strejkede. Der var der hurtig og god service!